En del af dagtilbuddet Midt
Børnehuset Lysningen modtager børn i alderen 0-6 år. Børnehuset ligger i Isbjergparken i Varde by, tæt på dejlige grønne arealer og legepladser.
Læs mere om vores forskellige muligheder
I Børnehuset Lysningen møder du mangfoldighed, vi har børn/familier med mange forskellige nationaliteter. I Børnehuset Lysningen arbejder vi med det formål at give børnene tillid, tryghed og anerkendelse gennem tydelighed, respekt og nærvær, hvor læring, trivsel, dannelse og chancelighed er et fælles fokus. Vi har blik for barnet og familien. Vi vægter det tætte forældresamarbejde højt.
Hverdagen
Børnehuset Lysningen
Naturen
I Børnehaven har vi en dele bus, som kører os ud i naturen flere gange om året.
Vi er hver dag ude at lege på legepladsen eller i nær miljøet. Vi har klapvogne og ladcykler, så vi kan komme omkring i nærmiljøet og opleve byen.
Vi stopper op og undrer os sammen, måske får vi øje på nogle insekter eller blæsevejret.
Vi arbejder hen over året med natur og science i forbindelse med vores arbejde med den styrkede læreplan.
Udvikling
Vi har øje for læring igennem hele dagen. Det være sig i hverdagsrutiner fx ved puslebordet eller i garderoben, på legepladsen, i det pædagogiske måltid eller i vores små læringsgrupper. Vi arbejder med forskellige pædagogiske temaer hen over året. Vi arbejder didaktisk med den styrkede læreplan, hvor vi løbende reflekterer og justerer os efter børnenes signaler og børnenes nærmeste udviklingszone.